Cup cakes
Cup Cakes er populære og mulighederne er utallige.Cup Cake
Med en grundopskrift kan du variere og kreere som du har lyst. 240 g hvedemel
150 g sukker
4 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 knsp. salt
1 æg
3 dl mælk
1 dl olie
Ønsker du brune Cup Cakes kan du tilsætte 50 g kakao.

Pisk smør, mel, sukker, bagepulver og salt (Og kakao) med en elpisker.
Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen.
Pisk til en glat konsistens opnås. Tilsæt f.eks. hakkede rosiner, nødder, tørrede tranebær, blåbær, hindbær, chokolade, hvid eller mørk. Revet gulerod, æble eller banan.

Put papirforme i en metal Cup Cake form og fyld formene 2/3 op til kanten.

Forvarm ovnen til 170 grader. Bag 20 – 25 minutter og lad afkøle inden de dekoreres med glasur eller frosting.
Se vores Cup Cake form her.

 

Tips og idéer til glasur og frosting
Varmt vand og flormelis blandes til en tyktflydende konsistens – Pas på, man får hurtigt for meget vand, så tag en skefuld af gangen. Skal du dekorere med motiver kan du skifte vandet ud med æggehvide, glasuren bliver stivere og flyder ikke ud, så det er lettere at arbejde med. Brug evt. en dekorations sprøjteBland kakao eller frugtfarve i som du synes og smag til med appelsinsaft, limesaft, essenser som f.eks. mandel og rom, eller likører som Gran marnier og Cointreau.
Se vores   dekorations sprøjte her.

Frosting er lækker til specielt lagkage eller Cup cakes, og er super let at lave.
150 g. blødt smør
300 g. flormelis
2 spsk. varmt vand

Rør det hele godt sammen og tilsæt farve og smag.
Chokolade frosting smager fantastisk og er en drøm for chokolade elskere, man tilsætter bare 50 g mørk smeltet chokolade, 70 %. Chokoladen skal have stuetemperatur inden den piskes i – jo længere frostingen piskes, dets lettere bliver den. Sæt det hele i en sprøjtepose og dekorer dine kager.
Se vores sprøjtepose her

 

Medaljer og Kager
Metalja kager opskriftMed en god grunddej kan du let variere og lave forskellige kager. Denne er tilpas sød og let at arbejde med.

Grunddej
120 g hvedemel 
35 g kartoffelmel
60 g flormelis 
100 g smør
1 lille æggeblomme

Kom hvedemel i en skål sammen med kartoffelmel og flormelis. Tilsæt smørret, og saml dejen med æggeblommen. Er den klistret, tilsættes lidt mere hvedemel. Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. 30 min. inden den er klar til brug. 
TIP: Sigt kartoffelmel og flormelis, så får du ens ensartet dej uden klumper.

Småkager
Grunddejen kan også anvendes til et utal af småkager. Variér dem evt. krydderier, nødder, mandler eller chokolade. Stik dem ud i de størrelser du ønsker og bag dem i ca. 10 min. i en 200 grader varm ovn. Når småkagerne er afkølet, kan de dekoreres med med glasur eller frostingDu kan pynte kagerne efter lejligheden med en dekorationssprøjte er det let at lave hjerter, flag, blomster, navne, eller et dekorativt mønster. Se vores udstikkere her 


Medaljer
Rul grunddejen ud i ca. 5-7 mm tykkelse og udstik til medaljer ca. 8 cm. i diameter.
Bages ved 200 grader i ca. 10 min. Lad kagerne køle af inden de lægges sammen med vaniljecreme og evt. noget syltetøj.
Se vores udstikkere her

Bag småkager
Vaniljecreme 
1 spsk. vaniljesukker
2 dl. kaffefløde (13 %)
2 æggeblommer
1 spsk. sukker
½ spsk. Kartoffelmel 

Alle ingredienser undtaget vaniljesukker piskes sammen i en tykbundet gryde. Piskes under svag varme, til den er tyk. Pisk hele tiden. Efter afsvaling røres vaniljesukker i.

Lagkage
De lagkagebunde man køber kan godt være lidt kedelige og det er hurtigt og let at bage sine egne.

Lagkagebunde ~ 3 stk.Lagkage opskrift
3 æg
125 g sukker
50 g kartoffelmel
65 g mel
1 tsk. bagepulver

De 3 æg piskes helt hvidt med sukker. Mel, kartoffelmel og bagepulver sigtes i og vendes forsigtigt med en dejskraber.
Bages i ca. 10 min. ved 170 grader. Tænd ovnen inden du starter med at lave dejen, så er den varm når dejen er klar.

Se vores bageforme her